• 022.jpg
  • 024.jpg
  • 023.jpg

Dalen

Dalen er en af tre boafdelinger på Nebs Møllegård med otte døgnpladser. Der er ikke aldersopdeling på afdelingerne dvs. at børn i alle aldre bor sammen. Hvert barn har sit eget værelse.

Der er i løbet af ugen planlagte fælles aktiviteter på tværs af boafdelingerne, f.eks. fodbold, rundbold og gokart. Endvidere er der pt. etableret en pigegruppe, og en ungdomsklub for de større børn. 

Til hver boafdeling er der ansat en afdelingsleder og otte miljøterapeuter, en psykolog, en socialrådgiver, samt en husassistent og rengøringsassistent. Ydermere vil der sædvanligvis være tilknyttet en pædagogpraktikant til hver afdeling og vikarer. 

Dalen er den ældste afdeling på Nebs Møllegård, og har for nylig fået tilføjet en nybygning således at afdelingen nu fremstår tidssvarende mht. alle faciliteter. Der er som på alle tre afdelinger gode indendørs- og udendørs faciliteter hvilket indbefatter en stor have.